Hjemløse får mobile mobil-opladere
02. maj 2009 13.01 KøbenhavnHjemløse har svært ved at holde liv i mobiltelefonen, fordi de ikke umiddelbart har adgang til en stikkontakt.
Men nu kan de hjemløse i København snart få ladet deres mobiltelefoner op med solenergi.
Om en måneds tid vil 500 sælgere af hjemløsebladet Hus Forbi være udstyret med et solcellepanel og en oplader til de mest almindelige mobiltelefoner.
Det var en af de hjemløse selv, der fik ideen, skriver Berlingske Tidende.
- Vi havde aldrig selv tænkt på, at det kunne være et problem for hjemløse at få strøm til mobilen, men det er det selvfølgelig, fortæller miljømedarbejder i Københavns Kommune, Tanja Møller Jensen.