preload loader

Justitsminister Brian Mikkelsen vil onsdag orientere Folketingets partier om den nye kommission.

© DR

 

Lagt på af: 

 

Blekingegadesagen skal undersøges igen

02. feb. 2010 23.30  Opdat.: 03. feb. 2010 06.54

Blekingegadesagen og myndighedernes håndtering af sagen skal undersøges af en ny undersøgelseskommission, skriver Jyllands-Posten.

Det har regeringen besluttet efter massiv kritik af PET-kommissionens beretning, der frifandt Politiets Efterretningstjeneste, PET, og Justitsministeriet for manglende hjælp til det almindelige politis forsøg på at opklare en stribe af bandens forbrydelser op gennem 1980'erne.

Partierne orienteres
- Undersøgelseskommissionen skal afdække, om centrale myndigheder som f.eks. PET og Justitsministeriet har modvirket opklaringen og strafforfølgningen af strafbare forhold, der er forbundet med Blekingegadebanden, siger justitsminister Brian Mikkelsen (K), der på et møde onsdag vil orientere Folketingets partier om beslutningen.

- Der er mange alvorlige påstande og beskyldninger, og vi kan som samfund ikke sidde det overhørigt, at nogen skulle have saboteret eller holdt på oplysningerne med den følge, at Blekingegadebanden kunne lave sine terroristiske aktiviteter. Det skal undersøges til bunds, siger Brian Mikkelsen til Jyllands-Posten.

Flertal har krævet undersøgelse
En af de alvorlige påstande går på, at PET undlod at give det almindelige politi oplysninger, som kunne have standset banden tidligere og dermed forhindret drabet på politibetjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade i 1988.

Et flertal bestående af Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti og De Konservative har tidligere fastslået, at sagen skal undersøges igen. Også tidligere operativ chef i PET Per Larsen har opfordrer politikerne til at undersøge de alvorlige beskyldninger mod PET til bunds.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > København

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.