Stor interesse for ny Nørreport Station
08. feb. 2010 17.41 KøbenhavnHvordan kommer det nye Nørreport til at se ud? Hvor skal jeg stille min cykel - og hvor holder toget?
Spørgsmålene var mange - og interessen var stor - da Banedanmark i lørdags holdt åben hus om den nye Nørreport station.
Omkring 750 naboer og interesserede kom for at se, hvordan det i fremtiden bliver at benytte en af Danmarks travleste stationer.
Borgerne kunne også give deres kommentarer til byggeriet på skrift - eller til et kørende video-kamera.
Den nye station skal stå klar i slutningen af 2014.