Trio sigtet for taxi-røverier
09. feb. 2010 11.13 KøbenhavnEfter tre røverier mod taxier håber Københavns Politi nu, at gerningsmændene er blevet fanget.
De tre mistænkte blev anholdt natten til tirsdag i en lejlighed på Amager. Der havde tidligere på natten været røveri mod en hyrevogn på Etnavej, hvor chaufføren med kniv blev truet til at udlevere blandt andet nøgler og penge.
Fandt spor ved lejlighed
Politiet kom på sporet af de tre, da man uden for lejligheden fandt nogle "effekter", der stammede fra røveriet, oplyser den centrale efterforskningsleder, Kenneth Vest.
De tre bliver også sigtet for to røverier natten til mandag, hvor taxichauffører på Etnavej og Sorrentovej blev udsat for røveri.