Fødevarestyrelsen lukker Amager-bageri
03. mar. 2010 16.54 KøbenhavnEt bageri på Amager blev her til morges lukket af blandt andet Fødevarestyrelsens Rejsehold.
Dørene til det uautoriserede industribageri stod vidt åbne, skrald hobede sig op og produktionen af brød foregik uden den nødvendige skadedyrssikring.
Solgte til hele landet
I bageriet på Lindgréns Alle 20 blev der bagt brød, der blev markedsført og videresolgt som ’Arabisk Durumhvedebrød’ til bl.a. kiosker og private i København, Århus, Odense, Vejle og Kolding.
Bageriet var ikke autoriseret af Fødevarestyrelsen, og den meget omfattende produktion foregik bl.a. under uhygiejniske forhold og uden lovpligtig egenkontrol.