preload loader

Hvis de københavnske børn skal have ordnede forhold i børnehaver og skoler, kræver det økonomisk hjælp fra alle kommunens forvaltninger. Det mener de Radikale.

Foto: Stine Bram Nielsen

 

Skrevet af: 

 

R: Hjælp til børn kræver solidaritet

17. mar. 2010 09.24 København

Hvis det kæmpe økonomiske hul i den københavnske børne- og ungdomsforvaltning skal dækkes, må det være op til alle på rådhuset at hjælpe til.

Sådan lyder det fra Det Radikale Venstre på Københavns Rådhus, der betegner det som helt urealistisk, hvis de varslede besparelser for byens børn på 320 millioner kroner skal findes uden hjælp fra de andre forvaltninger.

R: Solidaritet må sejre
- Vi står i en situation, hvor vi har et valg mellem at smadre folkeskolerne og dagsinstitutionerne i København eller også at finde midler andre steder ud fra et solidaritetsprincip, siger børne- og ungdomsordfører, Manu Sareen (R).

Han mener, at man skal finde mindst 200 millioner kroner til københavnerbørnene på den måde.

S og SF bakker op
Hverken Socialdemokraterne eller SF vil sætte tal på, hvor mange penge de andre områder i kommunen skal spytte i børne- og ungdomskassen. Men partierne er i øvrigt store tilhængere af tanken bag forslaget. 

- Det er meget glædeligt, hvis De Radikale vil være med til at arbejde for, at børne- og ungdomsforvaltningen får en større andel fra den centrale kasse, siger den socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang og SF's Ayfer Baykal supplerer:

- Det er et meget sympatisk forslag, så hvis pengene kan hænge sammen, vil SF være med til det.

Socialborgmester har ikke råd til solidaritet
Også i andre forvaltninger bløder økonomien - blandt andet på socialområdet, hvor Enhedslistens Mikkel Warming er borgmester. Og han er ikke villig til besparelser.

- Løsningen på at redde børneområdet er ikke at gå ud og slagte de handicappede, siger han og understreger, at pengene i stedet bør findes gennem en højere skat i kommunen. 

De radikales forslag bliver ikke bakket op af Venstre, der mener, at pengene må findes i den ansvarlige forvaltning - altså børne- og ungeforvaltningen.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > København

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.