Socialdemokraterne forsvarer EAT-ordning
17. mar. 2010 18.01 KøbenhavnPå trods af kritik fra både skoleledere og andre politikere, så forsvarer socialdemokraterne den kommunale madordning EAT.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Børne- og ungeborgmester Anne Vang på grund af sygdom, men hendes partifælle, socialdemokraternes børne- og ungeordfører, Sofie Led, forsvarer ordningen:
- Kritikken er utidig. Du kan ikke vurdere en ordning, som har kørt i maksimalt et halvt år, for de skoler der startede. Det er simpelthen for kort tid at bygge en kritik på, siger Sofie Led.
Kritik rammer ved siden af
Og hvad angår prisen på 23 kroner for en skolefrokost, siger Sofie Led:
- Den kritik, den er rigtig for nogen, for andre der passer den slet ikke. Den melding jeg får fra nogen skoler, dét er, at børnene godt kan have penge med, men at de så ikke bliver brugt på EAT-ordningen. Og det er jo en helt anden problematik så, siger Sofie Led.