preload loader

Boligpriserne i og omkring København er steget mellem 10 og 13 procent i forhold til sidste år.

Foto: Janni Brixen © DR København

 

Redigeret af: 

 

Derfor stiger boligpriserne mest i hovedstaden

29. jul. 2010 10.20 København

Boligpriserne lige omkring København er steget markant mere end i resten af landet gennem det sidste år, skriver Erhvervsbladet.

Mens priserne i provinsen er faldet eller har ligget fladt, så har prisen på både parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder omkring hovedstaden udvist tocifrede vækstrater over det seneste år.

En så kraftig prisudvikling er ikke set siden 2006, hvor optimismen var i top, der var stor mangel på arbejdskraft, og erhvervslivet jublede over de gode tider.

Men de aktuelle, store prishop i København skal så ses i lyset af, at boligpriserne i hovedstadsområdet også oplevede de største prisfald, da bøtten vente i 2007, og en alvorlig nedtur satte ind.

2008 priser
Priserne ramte bunden for et år siden, så den aktuelle fremgang sker på baggrund af et relativt lavt udgangspunkt. Opturen har indtil videre bragt priserne tilbage på det niveau, de havde i slutningen af 2008, da finanskrisen rasede på sit højeste.

De højere priser er gået hånd i hånd med en stigning i antallet af handler på ca. 30 pct. i forhold til 2. kvartal 2009. Stigningen i antallet af handler kommer efter, at antallet af boliger, der blev solgt i foråret 2009, var helt i bund og aldrig før er set lavere. 

10-13 procent op
Prisen på  parcel- og rækkehuse i København er vokset med 13,6 pct. det seneste år, mens prisstigningerne i Københavns omegn ligger på på 10,6 pct. Det samme billede tegner sig af ejerlejlighedsmarkedet - men her er Århus også godt med.

- De store prisstigninger i hovedstaden skal ses i forhold til, at prisfaldene også var størst her, da markedet gik ned, men det er bemærkelsesværdigt, at prisstigningerne er sket i en periode, hvor antallet af handler har ligget væsentligt under det årlige gennemsnit siden 1995, siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet, til Erhvervsbladet.

Den historisk lave rente og skattelettelser har gavnet boligejere over hele landet. Men ud over dette er der flere faktorer, som specielt har støttet den hastige prisudvikling i hovedstadsområdet.

Eksempelvis er ledigheden kun steget ganske lidt i København, sammenlignet med resten af landet. Siden 2008 er arbejdsløsheden steget med tæt ved 67.000 personer, og heraf bor kun 15.000 sig i hovedstadsområdet.

Færre boliger til salg
Samtidig er der nu 400 færre parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder til salg i København end for et år siden. Det er en markant anden udvikling end i resten af landet, hvor udbuddet af boliger er steget.

Jan Knøsgaard peger også på, at der har ophobet sig et stort behov for at handle boliger, efter der har været noget nær stilstand i et par år nu. Den tendens gør sig især gældende i hovedstaden, som har en løbende, ret stor tilgang af tilflyttede førstegangskøbere, der typisk er med til at sætte skub i boligmarkedet.

Endelig peger Jan Knøs­gaard også på, at der handles flere nye lejligheder i København end før. De er i god stand og handles derfor til højere priser end ældre lejligheder, hvilket også er med til at trække priserne op.

 

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > København

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.