preload loader
Postbud

PostDanmarks medarbejdere må ikke bære tøj med partipolitiske holdninger eller opsætte partikritiske plakater fra eksempelvis 3F i PostDanmarks kantine.

© DR

 

Skrevet af: 

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08.19 København

Du må ikke skilte med din politiske holdning.

Det mener PostDanmark, der med et regelsæt for de mere end 2000 ansatte på flere af de Københavnske postcentre nu har forbudt, at der må holdes valgmøder, opsætning af plakater i kantinen eller gå med partipolitiske trøjer på arbejdspladsen.

Senest har ledelsen forbudt et debatmøde om efterlønnen, skriver Avisen.dk

3F: Krænker ytringsfrihed
Men det er ikke en særlig demokratisk politik, mener forbundsformand i 3F, Poul Erik Skov Christensen. Tværtimod finder han den overhysterisk og grinagtig.

- Postbude cykler rundt i byen og ser 3F's plakater hver dag og deler jo selv partipolitisk materiale ud. Men det skal måske også stoppe nu? Det er jo også partipolitisk agitation, siger han.

Jens Kristian Jensen, der næstformand for Lager, Post & Servicearbejdernes Fagforening i København, mener også, at der er tale om en uacceptalbet krænkelse af hans medlemmers ytringsfrihed.

- Man skal selvfølgelig arbejde på arbejdspladsen, men man skal også have mulighed for at udtrykke forskellige partipolitiske holdninger, siger han.

Postarbejdere risikerer fyring
Post Danmarks ledelse afviser dog kritikken:

- Vi er en arbejdsplads og ikke en et forsamlingshus. Vi er her for at arbejde. Det skal ikke forstyrres af folks personlige holdninger via plakater, løbesedler eller trøjer, der kan skabe konflikter på arbejdspladsen. Derfor vil vi heller ikke have politiske valgmøder på arbejdspladsen, siger Hans Erik Nielsen, der er personalechef i Post Danmark.

Han understreger også at medarbejdere, der bryder reglerne risikerer sanktioner:

- Hvis en medarbejder hænger en plakat op med et politisk budskab, så er det et brud på reglerne. Så han vil blive bedt om at fjerne den, og vil han ikke det, så vil han få en advarsel, siger personalechef Hans Erik Nielsen.

Send eller anbefal link

PostDanmark forbyder politik

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > København

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.