preload loader

Foto: alicja_M © stock.xchng

 

Skrevet af: 

 

Stak af med 180 kilometer i timen

05. mar. 2010 17.52 Køge

Føreren af en Alfa Romeo 159 var i nat klokken 3.45 særdeles uinteresseret i at tale med politiet. En patrulje opdager bilen på Vedskøllevej, men da de vil have en snak med føreren, træder vedkommende speederen i bund, skriver DAGBLADET Køge.

- Føreren kører på et tidspunkt 180 kilometer i timen, og så vælger politiet altså at stå af, så andre ikke skal komme til skade ved den vanvittige kørsel. Men de når at se nummerpladen, og det viser sig at bilen er stjålet, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands politi, Carsten Andersen.

Stjålet bil
Det viser sig, at den sorte Alfa Romero er stjålet ved et indbrud i Solrød den 23. februar. Og efterfølgende er den blevet forsynet med stjålne nummerplader YZ31508.

Bilen standser på Vordingborgvej ved Møllebækvej, hvor føreren stikker af. Politiet får sikret bilen, men har ikke siden set mere til føreren.

- Vi har ikke noget signalement af føreren. Men nu undersøger vi bilen for at se, om der er nogle spor der. Efter bilen blev stjålet i Solrød går vi ud fra, at den har stået parkeret et sted i en periode. Det kan jo være, at der nogen, der nu tænker, at det da er den bil, der har holdt nede ved dem, siger Carsten Andersen.

Politiets indbrudsgruppe og lokalpolitiet i Køge vil meget gerne høre fra vidner, der har bemærket den sorte Alfa Romeo. Ring 114.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Køge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.