preload loader

Skrevet af: Ritzaus Bureau

 

Terrorsigtede og Said Mansour i slagsmål sammen

12. jan. 2006 16.23 Krimi

Forbindelserne mellem de fængslede i terrorsagen fra Glostrup og den radikale muslim Said Mansour er tilsyneladende tættere end det, offentligheden hidtil har vidst.

Da fængslingsfristen torsdag udløb for fire af de terrorsigtede, kom det frem ved retsmødet, at de fire var involveret i et slagsmål i Heimdalsgade i København en sen aften i august sidste år. Ifølge anklager Holten Rasmussen er det politiets antagelse, at Said Mansour blev involveret i slagsmålet, som var et religiøst opgør, muligvis en uoverensstemmelse mellem sunni- og shiamuslimer. Der var tilsyneladende blevet brugt køller ved sammenstødet, og da politiet kom frem, fandt betjentene også de fire sigtede på stedet.

Politiet har tidligere fortalt, at Said Mansour, der i øjeblikket sidder fængslet i en anden sag for at opildne til terror, har brevvekslet med de unge fra Glostrup-sagen.

Trods protester fra forsvarerne valgte dommeren at forlænge varetægtsfængslingen af de fire frem til den 7. februar.

Forud for den beslutning havde anklageren orienteret om, hvad politiet har brugt den seneste tid på. Meget af efterforskningen er gået med at undersøge de sigtedes kælenavne - herunder de identiteter de bruger, når de chatter og mailer.

Holten Rasmussen understregede, at de fire har haft tæt kontakt med hinanden.

- Det er vores opfattelse, at der var tale om egentligt celle, der arbejdede sammen om et fælles mål, nemlig at sende de to til Sarajevo efter sprængstoffer. Kontakterne mellem dem ligger alt for tæt til, at det kan være et tilfælde, sagde han med henvisning til, at to personer i sagen sidder fængslet i Sarajevo, hvor der blev fundet sprængstof og andet, der tydede på en selvmordsaktion.

Politiet har også forsøgt at efterforske de mistænktes rejsemønster nærmere. Det har blandt andet vist sig, at en af de sigtede under en rejse til den græske ø Kos sammen med en kammerat ifølge politiets opfattelse har medvirket til menneskesmugling. For tilsyneladende stod den sigtede af i Tyrkiet og overlod sin plads til en endnu uidentificeret person, der rejste til Danmark på et falsk pas.

Da en ven umiddelbart efter hjemkomsten ringer og spørger, om "pengene kom fra Jihad eller hvad", svarede den sigtede, at det "bare havde været noget arbejde". Den kommentar hæfter politiet sammen med den formodede menneskesmugling.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Krimi

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.