preload loader

Skrevet af: John Broby Hansen

 

Tættere på konfrontation

19. feb. 2007 17.52 Politik

En rydning af Ungdomshuset på Jagtvej i København synes nærmere end nogensinde.

Advokat Knud Foldschack fra Fonden Jagtvej 69 fik mandag rødt lys for sin sidste krampetrækning i kampen for at finde en løsning på, hvordan de unge kan flytte til nye lokaler i Stevnsgade.

Både Socialdemokraterne og de Radikale i Københavns Borgerrepræsentation vender nemlig tommelfingeren nedad.

- Jeg kan ikke se, at det kan lade sig gøre, uden at fonden køber Stevnsgade. Vi havde håbet på en fondsløsning, så jeg synes, at det er trist, at de ikke længere bakker op om det, siger gruppeformand Jesper Christensen (S) til Ritzau.

Dermed ser det sort ud for en fredelig løsning på striden om huset. Med mindre at brugerne af Ungdomshuset takker ja til fondens tilbud om at købe ejendommen til dem for 12 millioner kroner. Men det har de unge hele tiden afvist - de vil kun give én krone.

- Jeg tror desværre, at løbet er kørt, siger Jesper Christensen, der ikke føler sig ansvarlig for, at en konfrontation synes nær.

Han mener, at det er de unge og fonden, der alene bærer skylden.

SF og Enhedslisten bakker op om Knud Foldschacks kompromisforslag, men de to partier er ikke nok til, at det kan blive til virkelighed.

Mandag aften holder brugerne af Ungdomshuset mandagmøde, hvor de formentlig vil tage stilling til den nye situation.

Butikker indstiller sig på rydning af Ungdomshuset
På Nørrebro er butikkerne ved at indstille sig på endnu en konfrontation mellem autonome og politi, siger formand for Nørrebro Handelsforening, Johnny Beyer.

- Jeg tror ikke, de unge siger ja til kommunens tilbud. Det er synd for København, for så ender det med endnu en konfrontation. Vores medlemmer er ikke fysisk bange, men mange er bekymrede for den ekstra regning, der kommer i form af tabt selvrisiko og stigninger på forsikringspræmierne. Og så vil det have menneskelige konsekvenser for de unge og de politifolk, der er involveret i rydningen, siger Johnny Beyer.

Politiet har lagt brochurer frem i butikkerne, og på foreningens hjemmeside ligger opfordringer fra både politiet og de autonome om, hvordan man skal forholde sig ved en rydning.

Nørrebro Handelsforening har opfordret de unge til undgå en konfrontation ved at følge eksemplet fra Bz'erne i huset Allotria i 1983.

Her valgte Bz'erne at grave en tunnel og flygte igennem den i stedet for at konfrontere de 400 udkommanderede betjente.

Send eller anbefal link

 

På forsiden af P4 København lige nu

Hent DR's nye nyheds-app

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:50

 

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

Krav om undersøgelse af Københavns Politi

28. feb. 2011 09:36

Manu Sareen vil nu have justitsministeren til at igangsætte en undersøgelse af Københavns Politi.

 

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

PostDanmark forbyder politik på arbejdet

28. feb. 2011 08:19

PostDanmark forbyder nu sine ansatte at afholde valgmøder og opsætte af valgplakater. 3F kalder det et brud på ytringsfriheden.

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.