Afløbsrens ætsede spiserør - slipper uden men
09. feb. 2010 17.50 EgedalDen ni-årige pige, der for lidt over to uger siden fik ætset spiserøret efter at have drukket afløbsrens, er nu hjemme igen fra sygehuset.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er pigen sluppet fra ulykken uden varige men, fortæller lokalavisen.dk
Pigen fik ætset spiserøret, da hun drak af en colaflaske, som hun havde fundet på en fodboldbane ved Jyllingehallen.
Flasken indeholdt afløbsrens, som to drenge havde fyldt på flasken for at lave en syrebombe. Da bomben ikke sprang efterlod drengene flasken på fodboldbanen.