Fangeflugter skal stoppes
11. mar. 2010 07.33 RoskildeNu skal de mange fangeflugter fra de psykiatriske afdelinger stoppes.
Det siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, der har ansvaret for hospitalerne.
Fire fanger flygtede fra Sct. Hans
I midten af sidste måned forsvandt en kvinde fra den psykiatriske afdeling i Brøndbyøster - og i både december og januar lykkedes det i alt fire fanger at undslippet Sct Hans i Roskilde.
- Der er ingen tvivl om, at vi skal have kigget på de tekniske forhold og procedurerne for personalet. Vi skal også have svar på, om vi har fået nogle andre typer indlagte på afdelingerne, som kræver en anden indretning, siger Bent Hansen.
Meldingen kommer efter seneste fangeflugt - en 28-årig drabssigtet mand, der formåede at flygte gennem et ulåst vindue - det skete i i Aalborg.