preload loader
Tegning af hotellet i Tivoli

Tegning af hotellet i Tivoli

© Tivoli

Tivoli vil bygge hotel og ejerlejligheder

16. nov. 2006 15.43 Andet

Tænk sig at bo i Tivoli! Formentlig mange børns drøm. Og meget tyder på, at drømmen nu faktisk kan gå i opfyldelse.

Tivoli ønsker at bygge et spektakulært højhus-hotel på den grund ud mod Rådhuspladsen, hvor H.C. Andersen Slottet ligger i dag.

Der er ikke kun tale om et hotel, men også om ejerlejligheder. De godt 20.000 etagekvadratmeter omfatter 150 værelser og 50 ejerlejligheder.

Planerne blev præsenteret tidligere i dag og omfatter en slags søjleformet bygning, der kun er tre meter lavere end Rådhustårnet.

Projektet er tegnet af den internationalt kendte britiske arkitekt Norman Foster, og Tivoli forhandler i øjeblikket eksklusivt med luksushotelkæden Four Seasons om at drive hotellet.

Politikerne på Københavns Rådhus skal nu nærlæse planerne for byggeriet og debattere, hvad de mener om projektet, og om de kan godkende planerne.

Overborgmester Ritt Bjerregaard umiddelbart positivt indstillet overfor planerne.

Også i Venstre er kulturborgmester Martin Geertsen positiv, men han understreger, at der skal tages en grundig debat, før man godkender noget som helst:

- Jeg tror det er sådan, at vi allesammen har behov for at vende skråen.  Der er behov for en grundig debat af alle aspekter ved det projekt, vi nu har fået fremlagt. Der er behov for debat om højden, den fysiske udformning og selvfølgelig også anvendelsen, siger Martin Geertsen.

Der er allerede oprettet en underskriftindsamling mod nedrivningen af det gamle H C Andersen-slot, hvor 57 på nuværende tidspunkt har skrevet under.

Byggeriet vil tidligst stå færdig i år 2010.

 

 

Send eller anbefal link

Lars Frederiksen, eftermiddagstrafikvært

 

Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland

Vejrudsigten

Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 20 og 24 grader og ret svag skiftende vind. ...

Gå til vejrsiden

Din kommentar

Lyttertelefonen

Du er velkommen til at kommentere P4 Københavns nyheder og programmer på 3520 6888. Vær forberedt på, vi kan finde på at bringe kommentaren - helt eller delvist - i vores udsendelser. Forventer du svar, skal du IKKE ringe her, men sende en mail til kbh@dr.dk

 

Hvad var det du hørte

Her finder du listen med al den musik vi spiller i programmerne.

 
 

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > København > P4Eftermiddag > Alm artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.