Gunnar Nu 100 år

Gunnar Nu Hansen hører til blandt dem, man kan kalde de store danskere.
Han arbejdede i Danmarks Radio i 56 år.

Det begyndte med oplæsning af børskurser og fiskerinoteringer i Pressens Radioavis i 1935, og det sluttede med foromtaler om weekendens sportsbegivenheder i Københavns Radio.
Mellem disse to yderpunkter ligger et liv med store oplevelser, fantastiske radioreportager, åndeløse beretninger og masser af dramatik. Et liv som kun er de meget få forundt.

Det lå ellers ikke i kortene, at Gunnar skulle få et så forgyldt liv. Han blev født uden for ægteskab og anbragt i pleje hos en bygningssnedker på Nørrebro.
Han forlod plejehjemmet som 16 årig og klarede sig selv siden. Han kom i lære som journalist og arbejdede siden på såvel Berlingske Tidende og BT hovedsagelig som kriminalreporter.
Men i 1935 fik han altså mulighed for at komme til mikrofonen. Og den plads forlod han ikke, før han døde.

Fremad og opad
Hans store radiofoniske gennembrud kom i 1936 ved de olympiske lege i Berlin, hvor han fortalte om lille henrivende Inge - den 12 årige Inge Sørensen, som svømmede sig til en bronzeemdalje.
Og fra da af var der kun en vej for Gunnar. Fremad og opad. Han udnyttede virituøst radiomediets muligheder med et hav af transmissioner fra broindvielser til fodbold-landskampe. Og hans popularitet voksede støt.

Han blev souschef på Pressens Radioavis, han blev sportschef i Statsradiofonien, og han fandt samtidig tid til at redigere og speake den ugentlige film-journal, der blev vist i biograferne.
Det var naturligt, da fjernsynet kom til i begyndelsen af 50'erne, at Gunnar fortsatte sit arbejde der og byggede en sportsredaktion op. Men selv om han var chef, så fort-satte han med at være reporter og kommentator.

Københavns Radio
Gunnar faldt for aldersgrænsen i 1975, men han fik forlænget sin kontrakt med Danmarks Radio i yderligere et år. Han skulle havde de olympiske lege i Montreal i 1976 med.
Men selv da sluttede det ikke. Gunnar vendte tilbage til radioen. Han fik en aftale med København Radio, hvis chef Poul Ifversen næsten ikke kunne vente med at ansætte Gunnar. Og her boltrede Gunnar sig i yderligere 15 år, inden han endegyldigt måtte sige farvel til det, han allerhelst ville her i livet. Tale i en mikrofon om aktuelle begivenheder.