Fra Jehovas til udstødt

Poul Dal var medlem af Jehovas Vidner i over 30 år. Han overvejede længe at forlade den religiøse organisation. Og derfor begyndte han blandt andet at læse en kritisk bog om Jehovas Vidner, skrevet af et tidligere medlem.

For lidt over ti år siden førte det til, at Poul Dal blev ekskluderet af Jehovas Vidner. Det betød, at dét der begyndte som et lykkeligt familieliv for Poul Dal med kone og to børn, endte med skilsmisse og to børn, som nægtede at have noget med deres far at gøre.

- Vidnerne holdt øje og tillod ikke, at familierne stadig havde kontakt med en person, der ikke længere troede på organisationen. Der var jo familier, der blev splittet ad på grund af det, og det mærkede jeg selv, fortæller Poul Dal, der i dag bor i Højslev ved Skive. 

Udstødt 
Poul Dal førsøgte stille og roligt at træde ud af organisationen for at skåne sin daværende kone og to børn, der også var medlemmer af Jehovas Vidner. Men også for at holde sammen på familien.

For ifølge Poul Dal er der forskel på at blive ekskluderet og selv at melde sig ud. Hvis han for eksempel havde angret sine regelbrud, kunne de højtstående medlemmer af Jehovas Vidner have vurderet, at han ikke skulle udstødes. Men Poul Dal angrede ikke, og blev derfor smidt ud. Og så smuldrede familieidyllen.

- Min søn, som var 22 år dengang, flyttede faktisk hjemmefra dagen efter, fordi han ikke ville bo med en udstødt, og det kunne heller ikke fortsætte med min daværende kone, for hun kunne ikke acceptere, at jeg var blevet ekskluderet. Det var en ubehagelig følelse, for jeg kunne mærke, at familien ikke kunne fordrage mig længere, lyder det fra ham.

Savner børnene
Poul Dal, der er blevet gift igen, tænker stadig på, om han kunne have reddet forholdet til børnene.  For eksempel hvis han havde forladt Jehovas Vidner, da børnene var mindre.

 - Jeg havde meget med min søn at gøre. Vi byggede flyvemaskiner, elektriske tog og havde mange fælles hobbyer. Da han var omkring 13 år, spurgte han mig, om Vidnerne var hjernevaskede. Det havde kammeraterne i skolen fortalt ham. Jeg svarede, at det var de ikke. I dag kan jeg godt ønske, at mit svar havde været et andet. For så havde det måske set anderledes ud med børnene, siger han.

Fortryder ikke
Poul Dal fortryder dog ikke sin beslutning om at forlade Vidnerne:

- Jeg er mere fri i min tilværelse, og det er en god fornemmelse. Jeg er ikke længere låst fast som tidligere. Nu kan jeg gøre det, som jeg har lyst til. For tre år siden holdt jeg for eksempel min 60 års fødselsdag. Det var første gang i meget lang tid, og det var sjovt. Der er nogle savn, men for mig har det også handlet om at tænke lidt egoistisk. Jeg skulle selv være glad, og det er jeg i dag.