Niels Underbjerg
Niels Underbjerg er præst i Københavns Stift og sognepræst i Fredens og Nazereth sogn. Han er desuden medstifter af den kristne forening IKON, som informerer og beskæftiger sig med rådgivning og dialog omkring nyreligiøse spørgsmål og sekter. Niels Underbjerg har beskæftiget sig med emnet siden 1979 og har i årene haft omkring 2000 samtaler med pårørende til sektmedlemmer. Han vurderer, at der i Danmark findes mellem 150 og 200 sekter, og at de tilsammen har cirka 4000 medlemmer.
Hvad kendetegner en sekt
Niels Underbjerg: En sekt er ofte en meget lukket gruppe. Der er en klar definition af os og dem. Os, der er inde i gruppen, og som har de rigtige meninger og dem, der er udenfor, som er forkert på den. Desuden finder der typisk en filtrering af meningsdannelse sted. Man skal som medlem af en sekt mene noget bestemt om alle emner. Og så er der tit en meget stærk centralistisk ledelse i form af enten et fasttømret lederskab eller en enkeltperson, som fremstår som en slags guru, og hvorom alt drejer sig, og hvorfra alle meldinger kommer.
Hvem bliver medlem af en sekt?
Niels Underbjerg: Principielt kan det være alle - men der er to grupperinger, som jeg ofte er stødt på. Dels mennesker der befinder sig i en livskrise. For eksempel mennesker der har mistet deres ægtefælle eller deres arbejde. Og dels yngre mennesker i overgangsfasen fra opvækst til voksenliv. I det mellemrum er man sårbar og letpåvirkelig fra meningsdannere udefra.
Hvad kan sekterne tilbyde folk?
Niels Underbjerg: Sekterne har jo typisk nogle færdige meninger, og i en verden, hvor vi skal tage stilling til og have meninger om alt, så er der nogle, der har brug for et sted, hvor de kan hvile i noget, der i forvejen er, hvis de ikke skal brænde sammen og stresse ud. Der er nogle klare meninger, der deler tingene op i sort og hvidt, og så er folk fri for at tage stilling - det er gjort for dem. Og det, tror jeg, er meget væsentligt.
Hvad er det, de pårørende, du taler med, henvender sig om?
Niels Underbjerg: De vil gerne vide, hvad de selv har gjort galt. Og så er de pårørende ofte meget frustrerede og fortvivlede, fordi de ikke forstår, hvad det er for nogle mekanismer der er gang i. De forstår ikke, hvad det er, der sker, når deres nære trækker sig fra det normale fællesskab og bliver indelukkede. De mærker, at kontakten fader ud, og det oplever de som en hård afvisning af dem selv.
Hvad råder du de pårørende til?
Niels Underbjerg: Mit første råd til de pårørende er, at de skal forsøge at bevare kontakten så længe som muligt og så hyppigt som muligt. Og så skal de blive ved med at udtrykke deres kærlige følelser over for deres nære, også selvom de måske ikke forstår, hvad det er, der sker og så skal de forsøge at være så lidt konfronterende over for personen som muligt.
Hvordan hjælper du de pårørende?
Niels Underbjerg: Jeg hjælper dem med at forstå det sprog, der bliver brugt i sekten, fordi det ofte er et sprog, som et medlem vil overtage ret hurtigt. Jeg hjælper dem med at forstå, hvad det betyder, når de sige sådan og sådan. Er det en invitation til samtale eller er det en total afvisning? Og så tilbyder jeg at være støtteperson i en eventuel samtale med enten deres kære eller med sektens leder for at få afklaret tvivlsspørgsmål.
Hvor ofte kommer sektmedlemmer ud igen?
Niels Underbjerg: Jeg oplever heldigvis, at det sker. Hvordan de kommer ud, og hvor sårede de er, når de kommer ud, er forskelligt og kommer blandt andet an på, hvor længe de har været medlemmer. Men der er ingen, der har været i en sekt, som kommer uberørt ud - de kommer ud som nogle andre, end de var før.