Ledig i Nordjylland
01. okt. 2010 15.25 For få år siden gik det rigtig godt i Danmark og i Nordjylland. Der var flere jobs på markedet, end der var ledige. Men i løbet af ganske få måneder i midten af 2008 vendte det hele. Grundet finanskrisen måtte store virksomheder fyre mange hundrede ansatte, og samtidig blev der ikke slået nye stillinger op. I dag er der flere ledige hænder, end der er arbejdspladser.
Finanskrisen har sørget for, at vi alle har mærket til forandringer på jobmarkedet, og det kommer uge 40 til at handle om på P4 Nordjylland.
Her på denne side finder du nyheder om jobmarkedets situation i Region Nordjylland, og du kan høre personlige beretninger fortalt af de jobsøgende selv.
Hvor mange drejer det sig om?
Hvis man ser på antal personer, som er ledige eller i aktivering samlet set, så var der 21.036 personer, som var berørt af ledighed i august måned 2010 i Nordjylland. Det viser de seneste tal fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Og her af var de fleste, nemlig 15.329 ledige på fuldtid.
Kigger man på antallet af fuldtidsledige, kan du sammenligne Nordjylland med landsgennemsnittet. I Nordjylland er arbejdsløshedsprocentencen blandt dem, der er fuldtidsforsikret i en A-kasse på 4,1 procent. På landsplan er arbejdsløshedsprocenten på 4,0 procent.
Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland