Sand på isglatte kommuneveje
01. feb. 2010 08.41 NordjyllandVi har salt til æggene men ikke salt til vejene.
Derfor er nordjyske kommuner begyndt at bruge sand for at forebygge isglatte veje.
Efterspørgslen på salt er stor i hele Europa og salt-leverandørerne har svært ved at følge med også i Nordjylland.
Derfor er kommunerne begyndt at smide sand med en slat salt ud på de mindre veje.
Motorvejene må nøjes med mindre salt
Den løsning afvises dog af Vejcenter Nordjylland, der har ansvaret for motorvejene.
- Grus er fint på en kommunevej, hvor der ikke køres hurtigt, men på motorveje er der risiko for stenslag, når der ligger grus på vejene, siger vejkoordinator Jan Madsen.
Vejcenteret skruer i stedet ned for det antal gram, der smides pr. kvadratmter på motorvejene.
Jan Madsen fortæller, at sand og grus er en udmærket løsning på isglatte veje, men han forudser problemer til foråret, når sandet har aflejret sig i afløb og rabatter, der skal renses.