Gennemsnitskommunen findes ikke

Gennemsnits-kommunen findes ikke. Så derfor kan Vesthimmerland og andre kommuner ikke bare helt mekanisk spare fire millarder på de områder, hvor de bruger flere penge end gennemsnittet.

Det siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Kommunerne vånder sig over at skulle spare 4 milliarder kroner de kommende år, men de kunne spare 10 milliarder, hvis kommuner over landsgennemsnittet bringer deres udgifter ned på landsgennemsnittet.

Det viser de nøgletal, som finansminister Claus Hjorth Frederiksen har fremsendt til Folketinget.

Rebild, Hjørring og Jammerbugt bruger mindre end snittet

Alle nordjyske kommuner ligger under gennemsnittet for sygefravær. Men nøgletallene viser, at Aalborg og Læsø ligger over gennemsnittet i udgifter til administration. Når det gælder udgifter til ældre ligger Frederikshavn, Læsø, Vesthimmerland og Aalborg over gennemsnittet. Læsø, Mariagerfjord og Vesthimmerland bruger mere end gennemsnittet på folkeskoler og Aalborg bruger flere penge end gennemsnittet på pasning af børn.

- Men nogle kommuner har bevidst ønsket et højere serviceniveau på nogle områder, mens det i andre kommuner er forårsaget af nogle ting, kommunerne i virkeligheden ikke kan gøre for, siger Per Nikolaj Bukh.

Gode og dårlige grunde til udgifter

Han nævner som eksempel kommuner med store landdistrikter og lange transportafstande.

- Så kan man ikke have så god belægning på sine skoler og det kan man jo ikke lave om på. Så der er både gode og dårlige årsager til forskellene i kommunernes udgifter.

Nu lyder fire millarder som fantastisk mange penge, men set i forhold til kommunernes samlede udgifter på 230 milliarder kroner, så er det jo ikke så stor en besparelse, når det kommer til stykket, påpeger Per Nikolaj Bukh.

- Så vi skal kigge på det med lidt varsomhed. Der er muligheder for at gøre noget. Hvis man virkelig vil, så kan man.

Serviceniveau ikke lig med penge

Per Nikolaj Bukh påpeger også, at når man snakker serviceniveauer, så defineres det ofte ved hvor mange penge, kommunerne bruger. Men det er ikke det samme.

- Serviceniveauer har noget at gøre med, hvad vi borgere får af livskvalitet for pengene. Hvordan vi oplever det. Og der kan være meget store forskelle.

Fordi man bruger mange penge på nogle daginstitutioner, betyder det ikke, at de er bedre, påpeger Per Nikolaj Bukh.

- Det betyder heller ikke, at borgerne er mere tilfredse med dem. Det har noget at gøre med vores forventninger og hvordan man organiserer arbejdet.

Socialdemokraterne har lavet en analyse, der viser, at regeringens sparekrav alt andet lige vil medføre nedlæggelsen af 836 stillinger i de nordjyske kommuner.