Lørdagens nordjyske sportsresultater
14. mar. 2010 07.24 SportEfter en sløv start på kvartfinalespillet, har ishockeyspillerne fra Frederikshavn Whitehawks fundet opskriften på succes.
I aftes vandt holdet den svære udekamp i Rødovre med 5-2 i en kamp, hvor det unge hold igen viste stor moral.
Rødovre var nemlig foran med 2-1, inden frederikshavnerne slog igen med to mål i både 2 og 3. periode.
De to hold spiller indtil det ene hold har vundet fire kampe. Næste møde er på tirsdag i Frederikshavn.
Derimod er sæsonen slut for basketballspillerne fra Aalborg Vikings. Oprykkerne tabte også den anden kvartfinale om det danske mesterskab til Svendborg Rabbits. Dennegang vandt fynboerne med 83-66 i Aalborg.
Kampen var den sidste for to af Aalborgs største profiler - Christian Rom og Floran Houget. Begge vil fremover satse på civilt arbejde.
Det er også slut for Aalborg HK i mændens 1. division håndbold. Holdet tabte i går hjemmekampen til Stoholm med 28-18, og er dermed dømt til nedrykning.
Og så er DM-kvartfinalern sat igang i floorball. Lørdagens resultater:
Brønderslev FC - Vallensbæk 6-2
Hvidovre Attack FC - FC Outlaws 7-4
Rødovre FC - Frederikshavn Bulldogs FK 7-1