Flere tip om ur-røvere fra Aalestrup
02. sep. 2010 11.29 Vesthimmerland
Opdat.: 02. sep. 2010 17.04Politiet er i fuld gang med at arbejde videre med et antal spor, man har efter de to mænd, der i formiddag begik røveri mod Aalestrup Ure og Optik.
Kort før klokken halv elleve kom de ind i butikken for straks at oversprøjte personalet med peberspray.
De smadrede flere montrer og fjernede, hvad der lå i dem. Derefter forlod de lynhurtigt butikken igen
Har fået en stribe tip
- Vi har i løbet af dagen få en stribe tip. Vi søger blandt andet en ældre rød Golf fra 80'erne, som vi mener, de to røvere forsvandt i ud af hovedvej A13, siger kriminalasssistent Knud Borregaard fra Nordjyllands Politi i Løgstør.
Den ene af gerningsmændene er 20-30 år, 185 cm høj, meget slank, kort kommunefarvet hår, engelsktalende og iført lys kortærmet t-shirt. Den anden mand - som intet sagde - har samme alder, er 180 cm. høj, slank af bygning og har mørkebrunt hår.