preload loader
P4 Nordvestsjælland

Kasper Erling er journalist og forlægger i Forlaget Care - og tilbage i Holbæk.

 

Skrevet af: 

 

Unge fra landet flytter tilbage

06. maj 2010 09.12 Holbæk

Kasper Erling og Trine Bitsch forlod Holbæk, da de var i starten af tyverne. Han havde fået drømmejobbet som journalist på Bilmagasinet og hun var studerende.

De købte en ejerlejlighed på Frederiksberg, og drømte ikke om, at de en dag skulle vende hjem til Holbæk igen.

Det ændrede sig, den dag parret fandt ud af, de ventede barn.

- Så var der pludselig nogle helt andre værdier på spil. Vores barn skulle ikke vokse op i en forurenet storby. Så var det vigtigt at være tæt på familien og naturen.

Derfor flyttede parret tilbage til Holbæk kort før sønnen Felix blev født.

Samme tendens ser man hos mange børnefamilier, hvor den ene eller begge oprindeligt kommer fra provinsen. Det viser en phd om børnefamilier, der flytter fra København, som Louise Glerup Aner har lavet.

- Det ligger nærmest på rygmarven hos de mennesker, at deres børn skal vokse op i samme trygge og landlige omgivelser, som de selv kom fra, siger hun.

Asnæs er for langt ude
Der er dog grænser for, hvor langt væk børnefamilierne vil flytte.

Kasper Erling og Trine Bitsch er begge født i Asnæs i Odsherred, men det har aldrig været på tale at flytte derop.

- Det ville alligevel være for meget. I Holbæk er der trods alt en biograf og en døgnåben benzintank, Asnæs er simpelthen for langt ude, siger Kasper Erling.

Ifølge Louise Glerup Aners phd flytter børnefamilierne længere og længere væk fra København, men der er stadig områder, der ligger så langt fra f.eks. offentlig transport, at der ikke sker nogen tilflytning fra hovedstaden, siger hun.

Send eller anbefal link

 

 

Reersø indstillet til Danmarks smukkeste landsby

Reersø indstillet til Danmarks smukkeste landsby

28. feb. 2011 06:52

Reersø ved Kalundborg, Nyord på Møn og Højerup på Stevns har i hvert fald én ting til fælles. De tre landsbyer er nemlig indstillet til prisen Danmarks Smukkeste Landsby.

 

Blodrødt regnskab i vente fra Max Bank

Blodrødt regnskab i vente fra Max Bank

28. feb. 2011 05:46

Trods et ventet underskud på 39 millioner kroner før skat er banken ikke i fare for at gå konkurs. Det vurderer det uafhængige fagblad Bankinfo.

 


Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

   
 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Nordvestsjælland > Nyheder > Holbæk

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.