DR Sjællands historie - gennembruddet
I takt med de faldende priser på transistorradioer stiger lyttertallene og i slutningen af 60´erne kan lyttermålinger konstatere, at omkring en halv million danskere på landsplan lytter til de regionale udsendelser hver mandag aften.
Udsendelserne bliver daglige
Udbygningen af regionalradioerne tager for alvor fart i begyndelsen af 70´erne. En egentlig provinsafdeling åbnes i Århus, og får blandt andet ansvaret for regionalradioerne. Allerede tre måneder efter starten af den nye afdeling, den 1. april 1973, går Radio Sjælland og de øvrige stationer i gang med daglige udsendelser - en halv times udsendelse på alle hverdage - og med en beskeden tilskrivning af medarbejdere.
Morgenradio af svingende teknisk kvalitet
To år senere indser man, at de efterhånden 8 regionalradioer skal satse på morgenlytterne.
Regionalradioens medarbejdere på Pederstrupvej i 1977. Vejen blev især kendt på grund af regionalradioen. Vejen skulle rettes ud, men en længere kampagne i radioen førte til at vejen forblev bugtet - og stadig er det i dag.
Morgenen skal bestå af regionale nyhedsudsendelser kl. 6.30, 7.30 og 8.30 ind imellem musikken på P3. Men hvordan skal man klare dette i Næstved, hvor bemandingen til stadighed er i underkanten? Løsningen bliver indkøbet af en såkaldt PAP-pult. PAP står for "producer afviklet program", og det er en ganske enkelt konstruktion med en mikrofon - to styrkeknapper til at skrue op for henholdsvis mikrofon eller de P3-program man skulle retransmittere - og så er der en Revox-båndoptager tilsluttet, så man kan afvikle et enkelt båndindslag i udsendelsen - men det lyder langtfra smukt når man forsøger.
Det gør man imidlertid i et par år, indtil kravet om ordentlig kvalitet bliver så stort, at programmet får tilført egentlig teknikbetjening.´
Bofællesskab med Bøje Nielsen
Lokalerne i posthuset er efterhånden blevet for trange og løsningen bliver, at man i 1973 begynder at se sig om efter mere plads.
Radiofoniinspektør Svend Aage Jensen og programchef Palle Bo Bojesen begynder at undersøge mulighederne for en udflytning og er blandt andet fristede af den gamle adventskirke på Næstveds banegårsplads, ikke langt fra posthuset. Selvom kirkerummet har en fantastisk akustik må muligheden dog droppes på grund af manglende kontorplads.
Kontorer er der til gengæld masser af muligheder for i det byggeri som den lokale byggematador Bøje Nielsen agter at opføre på Vadestedet 1 i byens sydlige udkant.
Sådan så kontorhuset i Vadestedet 1 i Næstved ud da Danmarks Radios distriktsradio flyttede ind. Huset var opført af Bøje-Nielsen og på skiltet foran ses to af navnene fra den omstridte konkursbehandling ti år senere: Danske Fabrikshaller A/S og Skandinavisk Elementbyggeri A/S. Billedet er fra 1973.
Danmarks Radio og byggematadoren indleder forhandlinger hvor en af knasterne er etagehøjden. Standarden i alle Bøje Nielsens kontorbyggerier er 2½ meter, men Regionalradioen har brug for 3 meter.
Statsradiofonien kan ikke rigtig beslutte sig for et lejemål, og til sidst begynder byggeriet i Næstved. Heldigvis vælger Bøje Nielsen en etagehøjde på 3 meter, så da Danmarks Radio endelig siger ja tak, kan man flytte ind på halvdelen af bygningens anden sal.
Selve flytningen sker i flere tempi, da afviklingsteknikken flytter ind først. Det betyder at journalisterne må fragte båndene fra posthuset og ned til den nye station ved kanalen.
I denne periode opstår et arrangeret æter-ægteskab, der ikke umiddelbart virker oplagt. De regionale stationer og den klassiske musik deler nemlig frekvens i næsten et kvart århundrede. Løsningen er langt fra elegant, da kun meget få lyttere bruger begge type programmer. Ordningen viser sig dog at fungere frem til DR tildeles den fjerde FM-kanal.
Regionalradioens medarbejdere linet op til fotografering i starten af 80'erne.
Folkeligt gennembrud under vinterkrigen
Aflytningen af den regionale radiostation er i stadig fremgang, men det endelige gennembrud for stationen i Næstved kommer først vinteren 1978-79. Her bliver Lolland, Falster og Sydsjælland begravet i sne, og "Vinterkrigen" viser for alvor hvad man kan bruge en lokalt forankret radiostation til. Borgerne på de hårdt ramte øer får livsvigtig information, mens lyttere på det nordvestlige Sjælland kan følge med i situationen.
Læs videre i DR Sjællands historie - en del af hverdagen.