Danskerne svarer i øst og i vest
21. jan. 2010 06.21 IndlandDe optræder flere gange dagligt i vejrudsigter og trafikmeldinger. Alligevel er der mange især yngre danskere, der ikke har styr på verdenshjørnerne.
- Man er faldet noget af på den, siger Asger Larsen fra Næstved, der har undervist i navigation i 35 år.
Etymologi
De germanske betegnelser for verdenshjørnerne afløste omkring år 500 de gamle på latin.
Nord af [norÞ] - til venstre for den opstående sol
Øst af [aus-to] - daggry
Syd af [sunÞ] - solens område
Vest af [wes-t] - aften
Kilde: Wikipedia.org
For lidt geografi
Han mener, at man i dag lærer for lidt om geografi i skolen. Og advarer om, at sejlere og andre, der bevæger sig rundt i verden, stoler blindt på moderne apparater som gps'er.
- Hvis de svigter, så er man altså lidt på den, påpeger Asger Larsen.
Også ved huskøb kan det give stor ærgrelse, hvis man glemmer at tage verdenshjørnerne i betragtning, især i de mørke måneder.
- Det kan godt være, at der umiddelbart ser hyggeligt ud ude i haven, men når solen for alvor begynder at skinne, kan man få en anden oplevelse, siger Steen Grosen, ejendomsmægler hos Home i Slagelse.
Syd og vest er guld
Der er dog stadig mange købere, der lægger vægt på verdenshjørnerne.
I hvert fald oplever Steen Grosen, at det er betydeligt nemmere at sælge boliger og grunde, hvis de vender mod syd eller vest, end hvis de vender mod nord.