Tysk Femern-udmelding til marts

Femern-forbindelsen er højt prioriteret i den danske regering. Men trafikeksperter, trafikordførere og tyskere deler ikke optimismen for broen.

Prisen er skønnet til 42 milliarder kroner, men begejstringen for en bro over Femern Bælt er ikke tilsvarende høj alle steder.

Den danske regering har erklæret sin varme støtte til broen, der skal binde Danmark og Tyskland sammen, og er klar til at underskrive en aftale. I Tyskland er begejstringen ikke lige så stor, og transportminister Flemming Hansen (K) venter i disse uger spændt på, hvad den tyske udmelding bliver. Det forlyder, at det afgørende svar fra Tyskland kommer inden udgangen af marts.

Flemming Hansen kan nærmest i søvne tale om broens fortræffeligheder. Den vil forbedre vilkår for både jernbanen og trafikken på vejene. For både mennesker og gods. Og knytte vækstområder sammen. Men der findes mange, der deler den tyske skepsis.

Trafikprognoserne er usikre. Den vil gøre Sjælland til et transitområde. Andre infrastrukturprojekter er mere påtrængende. Den passer dårligt ind i den tyske trafikplanlægning. Finansieringen er usikker. Og et seriøst alternativ er aldrig blevet undersøgt. Sådan lyder den lange række af bekymringer, som de 19 kilometer bro fra Rødby til Puttgarten skaber.

Trafikforsker ved RUC Per Homann Jespersen er forbeholden over for de positive effekter, som Transportministeriet kan stille op.

- Spørgsmålet er, om broen bliver så dyr, at lastbilerne fortsat vil bruge færgerne over Østersøen. Det tror jeg. Scandlines skal bare sænke prisen en smule på færgerne, så vil der stort set ikke være lastbiler på broen, siger han.

Han påpeger også, at argumentet om, at broen ikke koster skatteyderne penge, da den finansieres gennem statsgaranterede lån til private investorer med efterfølgende brugerbetaling, kun holder i bedste tilfælde.

- For landene er det en lodseddel, hvor vi ikke skal af med penge, hvis vi er heldige, men hvis vi ikke er heldige, skal vi af med mange penge, siger han.

Politisk er forventningerne også lunkne. Den radikale trafikordfører Martin Lidegaard har tidligere udtalt sig forbeholden om broen, og nu følger Dansk Folkepartis trafikordfører, Walter Christophersen, trop.

Partiet vil stemme for forbindelsen, hvis tyskerne vil lege med. Men det er for at få indflydelse på så stort et projekt, når det alligevel skal realiseres.

- Jeg vil helst have orden i eget hus først. Vi har i Danmark så mange udfordringer inden for infrastruktur, der skal løses, før vi begynder at spekulere på Femern-forbindelsen. I mine øjne vil vi få en trafikkorridor gennem Sjælland, der vil give store miljømæssige problemer. Vi bliver transitland fra Norge, Sverige og Finland, og vi kan se, hvilke problemer det har skabt i Tyskland, Østrig og Schweiz, siger han og peger på det, der måske er tyskernes hovedbekymring.

- Broen passer ikke ind i tyskernes infrastruktur. De ønsker Rostock sat på landkortet, siger han.

I korridorerne har der været talt om, at en forbindelse mellem Gedser og Rostock ville passe tyskerne bedre. Den ville dog være dobbelt så lang, og landanlæggene er ikke så udbyggede på den danske side. Men muligheden har aldrig været undersøgt.

- Den vil lægge en bedre linje til Berlin, og antallet af ekstra brokilometer er ikke så voldsom. Tyskerne har ikke en ensidig interesse i at få mere trafik ned over Hamburg. Umiddelbart vil en dobbelt så lang bro ikke være dobbelt så dyr, så det kunne være fornuftigt at undersøge, siger Henrik Graver, analysechef hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Per Homann Jespersen siger, at et alternativ til Femern bliver holdt nede.

- Man vil have Femern-forbindelsen, og derfor er der lagt låg på den anden diskussion. Den vil være betydelig nemmere at bygge, for en stor del vil kunne bygges over Gedser Rev. En meget større del kunne være lavbro. Hamburg er notorisk en flaskehals for både biltrafik og togtrafik, så på mange områder vil Gedser- Rostock være bedre, siger han.

For én mand betyder den forestående beslutning mere end for de fleste. Det var i den tidligere trafikminister Kaj Ikast' sommerhus, at de første forhandlinger mellem Danmark og Tyskland blev ført i 1992. Han er sikker på, at de 15 år, der er gået siden, kommer til at bære brugt.

- Jeg tror, den kommer nu, siger han med håb i stemmen.