Ny teknologi får flere på skolebænken
28. jun. 2010 05.54 LollandI VUC Storstrøms lokaler i Nakskov er pskykologitimen er i fuld gang. Lektor Inger Lis Larsen skriver "empati og indfølingsevne" på det hvide smartboard mens eleverne diskuterer begreberne. I Nykøbing Flaster, 50 kilometer væk, sidder yderligere en håndfuld elever og diskuterer med.
Læreren og alle eleverne kan se og høre hinanden via et antal kameraer og storskærme forbundet gennem internettet. Og når der skrives på smartboardet i Nakskov, dukker teksten samtidig op på et tilsvarende smartboard i Nykøbing.
Smartboards, storskærme, kameraer og meget andet skal højne uddannelsesniveauet i regionen. Ideen er, at eleverne ikke behøver bevæge sig særlig langt, for at komme til undervisning.
Vil ikke køre langt
- Det kræver et vist antal elever, for at kunne oprette et hold, hvis økonomien skal hænge sammen, siger projektchef i VUC Storstrøm, Kristian Madsen, - At skulle køre 60 kilometer frem og tilbage for to timers undervisning, det vil folk ikke længere.
Med teknikkens hjælp kan flere elever deltage i undervisningen tæt på deres hjem. Det betyder samtidig, at flere hold kan oprettes.
Teknikken er nu installeret i alle VUC Storstrøms seks afdelinger fra Fakse til Nakskov.