preload loader
P4 Sjælland

--:--:--

Den mondæne ferieby Karrebæksminde bliver nu forvandlet til flygtningeby. Udlændingeservice har endnu engang bedt Røde Kors om at tage utraditionelle indkvarteringsmuligheder i brug for at skaffe plads til de mange ankomne asylansøgere.

Skrevet af: 

 

Asylansøgere på feriecenter i Karrebæksminde

03. feb. 2010 15.10 Næstved

Den mondæne ferieby Karrebæksminde bliver nu forvandlet til flygtningeby.

Udlændingeservice har endnu engang bedt Røde Kors om at tage utraditionelle indkvarteringsmuligheder i brug for at skaffe plads til de mange ankomne asylansøgere.

Karrebæksminde Feriecenter tager således i disse dage imod en gruppe asylansøgere, som skal bo midlertidigt i Dansk Folkeferies huse på Enø. Det forventes i første omgang, at 150-175 asylansøgere flytter ind.

- Fornylig var vi nødt til at skaffe pladser på et lokalt vandrerhjem, fordi kapaciteten i Sandholm er opbrugt, og nu må der så tages feriehuse i brug. Selvom det er gode rammer, man lokalt stiller til rådighed, og der har været et godt samarbejde med kommunen, så er det en absolut nødløsning, siger asylchef Jørgen Chemnitz og fortsætter:

- Efter først at have oplevet de ekstremt pressede boligforhold i Sandholm, er det utilfredsstillende og urimeligt for asylansøgerne, at de nu akut og midlertidigt flyttes ud i ferieboliger. De mange midlertidige lappeløsninger tapper både beboere og personale for energi og kræfter, og vi forventer og regner med, at der nu fra myndighedernes findes mere holdbare løsninger på pladsproblemet i form af nye centre, siger Jørgen Chemnitz.

Gruppen af asylansøgere, som tæller både familier og enlige, ventes at skulle bo i Karrebæksminde til hen på foråret.

 

Send eller anbefal link

 

 

DIBA overtaler dement til usikre obligationer

DIBA overtaler dement til usikre obligationer

28. feb. 2011 06:17

DiBa Bank får stryg af Pengeinstitutankenævnet efter at Næstved-banken overtalte en dement pensionist til at lægge sine sparepenge i usikre obligationer.

 

Datafangst finder sløve patienter

Datafangst finder sløve patienter

28. feb. 2011 05:42

De praktiserende læger lever langt fra op til de standarder, der er, ved behandlingen af diabetes. Det kan systemet Datafangst gøre noget ved.

 

Blodrødt regnskab i vente fra Max Bank

Blodrødt regnskab i vente fra Max Bank

28. feb. 2011 05:46

Trods et ventet underskud på 39 millioner kroner før skat er banken ikke i fare for at gå konkurs. Det vurderer det uafhængige fagblad Bankinfo.

 


Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Sjælland > Nyheder > Næstved

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.