Glasværk skal under hammeren i dag
09. feb. 2010 05.30 NæstvedHolmegaard Glasværk i Fensmark skal i dag under hammeren. Klokken 13 er der nemlig tvangsauktion ved Retten i Næstved, hvor den gamle hovedbygning måske vil få ny ejer.
Der har været pustet glas i Holmegaard siden 1825, men i de seneste par årtier er det gået ned af bakke.
For fire år siden blev stedet overtaget af en investorgruppe med finansmanden Steen Gude i spidsen. Der åbnede et oplevelsescenter, hvor man kunne få et indblik i den gamle glasmagerkunst. Men med Gudes fald i 2008 revnede det sidste stykke Holmegaard.
Rundvisning for interesserede bydere
Ikke i fineste stand
Spørgsmålet er, om nogen har penge til at puste nyt liv i den store bygning. Den del, der fungerede som oplevelsescenter, er i fin stand, mens det kniber mere med lager- og kontorlokalerne, som blandt andet er ramt af vandskader.
Hvis der ikke falder en afgørelse ved dagens tvangsauktion, vil der blive arrangeret en ny budrunde inden længe.