preload loader
indbrud

Indbrud i sommerhuse hører ikke sommeren til - de seneste tre år har månederne november til marts tegnet sig for over halvdelen af alle sommerhusindbrud, der blev anmeldt til Topdanmark. Og denne vinter lader til at gentage mønsteret.

© Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Gode råd hvis du vil undgå indbrud i villa eller sommerhus

21. feb. 2011 16.40 

Politikommisær Christian Østegaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi forstår det ikke!

For nylig arrangerede kriminalpræventiv sektion et møde i Esbjerg, hvor alle gratis kunne komme og høre om, hvordan man selv minimerer risikoen for indbrud. Låsesmed, politiets rådgivere og sågar folk fra Rigspolitiet stod klar. Der var plads til 100. Der kom 40, fortæller Christian Østergaard i P4Hjemad.

- Og det er da mærkeligt, når vi så igen hører om indbrudsbølger i villakvartererne her i vinterferien. Men mange tror åbenbart på den gamle skrøne med, at indbrud kun rammer naboen, mener Christian Østergaard.

Også forsikringsbranchen mærker til mange indbrud i folks huse. Og specielt sommerhuse er også eftertragtede:

- Tendensen er foreløbigt den samme som tidligere år, og vinteren er ikke slut endnu. Først i april måned falder antallet af anmeldte sommerhusindbrud typisk, fortæller Lars Wulff, regionschef i Topdanmark i P4Hjemad.

Lars Wulf er ikke overrasket over de mange indbrud.

- Sommerhusene er et let vinterbytte, fordi de som regel står tomme og samtidig ligger i ubeboede sommerhusområder, hvor der ikke er nogen nabo til at holde øje med huset. Samtidig ligger mange af husene afsides, så tyvene kan tømme dem for værdier uden at blive forstyrret. På den måde er det rent tag selv-bord for indbrudstyve, siger Lars Wulff.

På Politiets hjemmeside kan du læse alt om, hvordan man sikrer sit hus, sit fritidshus, sin campingvogn, sin bil, sin virksomhed osv.. Der er også informationer om Nabohjælp, som har vist sig at kunne nedsætte risikoen for indbrud med op til 25 procent.

Hvis man én gang har haft indbrud siger statistikken, at der er 8 procent risiko for, at man får det igen indenfor det næste år. Så der er al mulig god grund til at få kigget indretningen af døre og vinduer efter, få udskiftet en lås, sat noget lys op, lavet aftale med naboen osv...

Alle erfaringer viser, at hvis tyven ikke er kommet ind i løbet af de første 2-3 minutter, så opgiver han.

Der er på siden politi.dk også link til andre websites om sikring. Alligevel kan Christian Østergaard se, at forholdsvist få af de mange brugere af politi.dk klikker sig ind på siderne om forebyggelse.

- Og det virker da unægteligt lidt underligt, når så mange rent faktuelt rammes af indbrud, siger Christian Østergaard og fortæller, at Politiet  har sendt breve ud til beboerforeninger, grundejerforeninger osv. med tilbud om, at de ganske gratis kommer og fortæller om sikring af hjemmet.   

Topdanmark har også gode råd til at undgå indbrud i sommerhuset:

* Tøm så vidt muligt sommerhuset for værdier.

* Træk gardinerne fra, og lad skabene stå åbne, så tyven kan se, at der ikke er noget at stjæle.

* Sørg for gode låse på dørene.

* Forstærk dørkarmen på yderdøre, da de fleste indbrud sker gennem døre.

* Lås haveredskaberne inde, så de ikke kan bruges til at bryde ind med.

* Benyt udendørs belysning med føler til at skræmme tyve væk.

* Fjern ekstranøgler gemt ved huset.

 

Send eller anbefal link

 

MINDRETAL - MINDERHEIT

Her kan du finde nyheder og oplysninger om det danske mindretal syd for grænsen og det tyske nord for.

 

Nyt fra P4 Hjemad

Gode råd hvis du vil undgå indbrud i villa eller sommerhus

Der fandt desværre mange indbrud sted i det sydlige Jylland i vinterferien. Og ikke kun i villaer - det er også højsæson for indbrud i sommerhuse her om vinteren. Et indbrud er en yderst ubehagelig oplevelse - men forhåbentlig kan du i denne artikel finde råd for at undgå det!

 
 

Nyt fra Morgen på P4

Energistrategi med olieaftryk

Energistrategi, Grøn Vækst og fossil-frit samfund. Puha, ja det er med at holde tungen lige i munden. Men bliv klogere her.

 
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste her. Så sender vi dig en mail, når der sker større ting i dit lokalområde.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Syd > DR Syd > Programmer > Eftermiddag > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.