Sydslesvig ligger i Forbundsrepublikken Tyskland og er den danske betegnelse for området mellem den dansk-tyske grænse mod nord og Kielerkanalen mod syd.
Betegnelsen Sydslesvig henviser til det oprindelige hertugdømme Slesvig, som på baggrund af Versailles-fredstraktaten blev delt efter en folkeafstemning i 1920 i et Nordslesvig, som tilfaldt Danmark og som stort set svarer til de fire kommuner Sønderborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev, og et Sydslesvig, som tilfaldt Tyskland.
Siden folkeafstemningerne i 1920 har der eksisteret et dansk mindretal i Sydslesvig og et tysk mindretal i Nordslesvig. Og på vestkysten et frisisk mindretal, som indvandrede fra de vestfrisiske øer i 800-tallet.
Mindretallenes størrelse kan ikke ikke fastslås, bl.a. fordi der i henhold til København-Bonn erklæringerne ikke sker offentlig registrering af nationalt tilhørsforhold, men det anslås at ca. 50.000 borgere i Sydslesvig har dansk sindelag, mens antallet af tysksindede sønderjyder anslås til ca. 12.000.
Det danske mindretal er blandt andet organiseret i Sydslesvigsk Forening (SSF), der er den kulturelle, brede og folkelige organisation. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) er det danske mindretals parti, som har sæde i en række kommunalbestyrelser i Sydslesvig og desuden har to sæder i den slesvig-holstenske landdag(Anke Spoorendonk og Lars Harms).
SSF står hver sommer for De danske Årsmøder, der samler dansksindede sydslesvigere samt en del danske politikere og øvrige gæster.
Det tyske mindretal er organiseret i Bund deutscher Nordschleswiger (BdN). Mindretallets politiske del er Slesvigsk Parti, der stiller op til kommunalvalgene i de fire sønderjyske kommuner. Pt. har partiet to medlemmer i Aabenraa, ét i Tønder og Sønderborg samt en observatør-post i Haderslev.
Kilde: Grænseforeningen