Ingen hold i rygter om kaserne-lukning
13. jan. 2010 14.05 HaderslevRygterne svirrer om mulige kaserne-lukninger forud for de kommende ugers forhandlinger om den fremtidige struktur af forsvaret.
Men ifølge formanden for folketingets forsvarsudvalg, Venstres Hans Christian Thoning fra Oksbøl, er der netop kun tale om gætterier og rygter.
For som udgangspunkt er forligspartierne enige om at undgå kaserne-lukninger.
- Jeg har ikke kendskab til nogen kaserner, der skal nedlægges på nuværende tidspunkt, og det er heller ikke det, der har været talt om i forbindelse med forligsteksten, siger Hans Christian Thoning.