Politiet uden spor af hjemmerøver
15. mar. 2010 08.56 HaderslevDen unge mand, der fredag aften overfaldt en 63-årig mand i hans hjem i Kruså, er stadig på fri fod.
Lokalpolitiet i Aabenraa har her til morgen overtaget efterforskningen af sagen, men står uden spor.
- Vi arbejder ihærdigt på sagen og håber, at vi snart kan komme nærmere en opklaring, siger vicepolitiinspektør Knud Reinholdt.
Den unge mand, som stod bag røveriet, bar mørkt tøj og beskrives som 180 centimeter høj og muskuløs. Han talte med sønderjysk accent, og slap afsted med den 63-åriges bærbare computer.