preload loader

Syd- og Sønderjyllands Politi skal nu vurdere, om JydskeVestkysten har krænket den drabsdømte John Knudsens private ejendomsret.

 

Skrevet af: 

 

JydskeVestkysten meldt til politiet

30. sep. 2010 06.47 Haderslev

Syddanske Medier, herunder avisen JydskeVestkysten og jv.dk, er blevet meldt til politiet for at have krænket den drabsdømte John Knudsens rettigheder.

Det oplyser DR SYD.

Også nyhederne.tv2.dk og bt.dk risikerer at blive involveret i sagen.

Billeder af båd
En journalist fra JydskeVestkysten gik i sidste uge ombord på John Knudsens båd uden tilladelse, og tog billeder der, hvor John Knudsen for et år siden voldtog og dræbte Kirsten Bay Andersen.

Journalisten tog billeder af bådens interiør, lige fra kaffemaskiner, over madrasser i bådens soveværelse, til John Knudsens efterladte badetøfler.

Journalisten havde ikke forinden søgt tilladelse ved John Knudsens advokat eller ved John Knudsen selv.

Og billederne blev fredag bragt i avisen, på jv.dk og solgt videre til andre medier.

Meldt til politiet
Nu har John Knudsens forsvarer Stig Jørgensen så meldt Syddanske Medier til politiet blandt andet for at krænke den private ejendomsret.

Mere præcist er mediehuset blevet anmeldt for at overtræde paragraf 264 i straffeloven, der siger, at man med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffer den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted.

Samt paragraf 264c der handler om privatlivets fred. Paragraffen siger at man med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffer den der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold.

Vicepolitikommissær ved Syd og Sønderjyllands Politi Lene Scharff bekræfter over for DR SYD, at politiet har modtaget en anmeldelse.

Først om nogle dage vil der blive truffet beslutning om, hvorvidt der skal rejses sigtelse.

BT og TV2 kan som nævnt også risikere at blive inddraget i sagen, fordi de købte billederne af JydskeVestkysten og valgte at bringe dem på deres hjemmesider.

Vigtigt med grænser
Lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch mener, det er paradoksalt, at mediernes store interesse for drabssagen fra Haderslev nu kan ende med, at medierne selv skal for en dommer:

 - Jagten på solohistorier og på at sætte dagsorden gør, at medierne hele tiden søger at tilfredsstille et behov, der er ved borgerne for at snage i den her slags sager. Men det er vigtigt, at journalister og redaktører trækker grænser. Man kan ikke forvente, at borgerne gør det.

- Hvis ikke de grænser bliver trukket, så havner mediehusene i retten, og risikerer med stor sandsynlighed at tabe, og så bliver konsekvensen i sidste ende, at medierne skal betale erstatning til en morder, siger Roger Buch til DR SYD.

Journalist og redaktør risikerer straf
I følge medieansvarsloven deler den journalist, der har begået den mulige strafbare handling ansvaret med den ansvarshavende chefredaktør.

Hvis politiet beslutter sig for at rejse sigtelse vil der derfor både blive tale om at rejse sigtelse mod journalisten, der har taget billederne og lagt navn til artiklen og Syddanske Mediers ansvarshavende chefredaktør Peter Orry.

Peter Orry tager dog anmeldelsen roligt:

- Den forholder jeg mig ret afslappet til. Hvis jeg endelig skal føre en sag i denne verden, så har jeg det ret godt med, at det er mod et monster som John Knudsen.

John Knudsen blev onsdag i sidste uge idømt livsvarigt fængsel for voldtægt og drab på Kirsten Bay Andersen i Haderslev i september sidste år.

Hans forsvarsadvokat ønsker ikke at kommentere politianmeldelsen på nuværende tidspunkt.

Send eller anbefal link

 

FAKTA:

Det er disse paragraffer i straffeloven Syddanske Medier er anmeldt for at have overtrådt:

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget:

1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,
2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.

§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person

Denne paragraf i straffeloven kan blive taget i brug over for de medier der efterfølgende har købt og bragt billederne:

§ 264 c. De i §§ 263, 264 og 264 a indeholdte straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.

Nyheder fra dr.dk/syd - dit nyhedssite i Sønderjylland

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:55Region Sjælland

 

Ligger Danmarks smukkeste landsby her?

28. feb. 2011 09:56Tønder

Tre af de 12 kandidater til Danmarks Smukkeste Landsby ligger i Sydjylland.

 

Bronze til tjener fra Als

28. feb. 2011 08:43Sønderborg

En af tjenerne fra Dyvig Badehotel vandt bronze i kampen om at blive Danmarks bedste tjener.

 

Succes for mobbere og mobbeofre

28. feb. 2011 06:36Esbjerg

En klasse på Esbjerg Ungdomsskole har stor succes med at blande mobbere og mobbeofre. På den måde har de fået langt flere til at gennemføre skolegangen.

 


Har du billeder liggende på din computer fra din by eller andre steder i området? Så vil vi meget gerne bruge dem. Send dem til sydweb@dr.dk

Til- eller framelding

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste her. Så sender vi dig en mail, når der sker større ting i Sønderjylland.

Nyhedsbrev

 

Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland

Til- eller framelding

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste her. Så sender vi dig en mail, når der sker større ting i Sønderjylland.

Nyhedsbrev

 

Weekend med Torben Ølholm

Weekend på P4 betyder i ordets bogstaveligste forstand levende programmer med masser af musik i venlig ørehøjde. Torben Ølholm sender direkte og foretrækker en åben og kontant facon.

 

Vi modtager gerne

Regler for indsendelse af billeder

Vi modtager meget gerne billeder og andet materiale fra dig, men læs her om reglerne før du sender uopfordret til os.

 

Seneste fra dr.dk/nyheder

 
 

Seneste fra dr.dk/sporten

 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Syd > Nyheder > Haderslev

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.