Værsgo' og spis Lars Løkke Rasmussen
12. dec. 2009 11.03 SønderborgVærsgo statsminister Lars Løkke Rasmussen, og se hvordan det kan gøres.
I dag bliver han nemlig præsenteret for 14 ideer til, hvordan vi løser klimaprorblemerne.
Det er blandt andre syd- og sønderjyske unge, der har fået ideerne sammen med flere hundrede andre unge fra hele verden.
For få måneder siden var de nemlig samlet på Alsion i Sønderborg .
Det er adm. direktør for Danfoss Universe i Nordborg Charlotte Sahl Madsen, der skal præsentere ideerne for statsministeren.
- Han kan jo bruge dem til at blive inspireret fremadrettet. Og så vil han også være interesseret i den proces, de unge har været igennem, siger hun.