Esbjerg sælger Jeppe Mehl
01. feb. 2011 11.03 SportenDer er rigtig gang i svingdøren hos superligaklubben Esbjerg.
Klubben har netop offenliggjort at kantspilleren Jeppe Mehl skifter til konkurrenten AC Horsens.
Selvom Jeppe Mehl har været fast mand på holdet de seneste sæsoner, så er der alligevel tilfredshed i Esbjerg.
- Med denne handel viser vi igen, at vi er en klub, der kan gøre ufærdige talenter interessante for mange klubber, og det er vigtigt, da vi fortsat vil være en klub, der arbejder målrettet på talentudvikling, siger sportsdirektør Niels Erik Søndergaard til klubbens hjemmeside.
Tidligere i dag præsenterede Esbjerg midtbanespilleren Johan Persson som ny spiller i klubben.