Voldsomt hjemmerøveri i Toftlund i nat
01. feb. 2010 08.10 TønderMændene blev anholdt sent i nat, mistænkt for at stå bag det voldsomme hjemmerøveri i Toftlund.
De to mænd trængte ind i hjemmet kort før midnat hos en 44-årig mand og en 44-årig kvinde, som blev truet til at udlevere hash.
"De fik tæsk i tre omgange, inden de to overfaldsmænd slap af sted med et mindre beløb i kontanter. Fra artiklen."
Men da de ikke havde hash, blev de sparket og slået i ansigtet, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands politi.
Tævet i tre omgang
De fik tæsk i tre omgange, inden de to overfaldsmænd slap af sted med et mindre beløb i kontanter.
Takket være et godt signalement fik politiet øje på den 18-årige og den 19-årige på gaden i Toftlund senere i løbet af natten.
De blev anholdt og kørt til politigården i Aabenraa, hvor de vil blive afhørt i løbet af i dag.
Muligvis bliver de fremstillet i kriminalretten sigtet for det voldsomme røveri.