Tilbygninger kan styrte sammen
05. feb. 2010 09.13 TønderDet er ikke kun landmændene, der skal holde øje med snedriverne på tagene af stald og ladebygninger.
Også private skal se sig rigtig rigtig godt for.
Mange hjemmebyggede udestuer og tilbygninger kan nemlig være i fare for sammenstyrtning, siger Byggesagkyndig Torben Bo Pedersen fra Botjek i Tønder.
"Når der falder regn oven på sneen, så optager den en masse vægt, og så er der stor risiko for sammenstyrtning. Byggesagkyndig Torben Bo Pedersen."
Stor risiko
Torben Bo Pedersen laver ofte tilstandsrapporter på hjemmebyggede tilbygninger og udestuer, hvor han må notere at spærrene i bygningen er for spinkle til at kunne bære tryk fra for eksempel snedriver.
Han frygter derfor for regn eller tø.
- Når der falder regn oven på sneen, så optager den en masse vægt, og så er der stor risiko for sammenstyrtning, siger han.
Undgå udestuen
Han opfordrer alle til at få ryddet sneen væk fra taget på udestuen eller tilbygningen og holde godt øje med nedbøjede spær.
Samtidig opfordrer Torben Bo Hansen til, at man ikke bruger udestuen, hvis man har mistanke, om, at der kan være fare på færde.