preload loader

Foto: Nynne Sørensen © DR Mad

 

Friske asparges og vine dertil

02. maj 2009 11.15 

Så er det aspargestid. Og det markederede vi naturligvis lørdag morgen på P4. Men, det må vi erkende: Tyskland og Frankrig har større traditioner med den spændende forårsgrøntsag (eller hvidsag?). Så vi hentede gode råd hos den kyndige amatørkok Leon Aktor, der gennem sine tidlige år tog mange gode tips til sig i sin franske tantes gode køkken.

Leon Aktors råd nummer et: Asparges skal være friske. Og det ser man bedst i bunden. Er de tydeligt trevlede og kan man kigge nogle centimeter op i dem, så lad være med at købe dem. Kog dem ikke for meget men bevar sprødheden. Ved hvide asparges: Husk de skal skrælles. Og så et særligt lille fif: Knæk aspargsen nogle få centimeter over buden. Den knækker automatisk lige der, hvor den begynder at være rigtig sprød. Kog de fraknækkede stumper og smid dem væk. Og brug vandet til at koge de asparges, der skal spises, i. Så bevarer du mest mulig smag.

Leon Aktor forslår som en ny variant, at man spiser friske asparges sammen med små grillede makreller. Det passer fint.

Og så det med vinen - -

Og det er lidt svært. For asparges indeholder både noget syre og svovlforbindelser. (Det er dem du får et klart signalemt af, når du efter at have spist de vanddrivende asparges besøger toilettet. Den lugt går man ikke fejl af).

Vor vinekspert, Per Stryger, siger som hovedregel:

Asparges hører til i de køligere egne så find "kolde" vine. Altså hvide vine eller meget lette røde fra så højt mod nord som muligt. Eller omvendt: Så langt mod syd som, det lader sig gøre. Det vil sige New Zealand. Den nye verdens populære vine fra Australien, Sydafrika, Argentina eller Chile er alt for tunge til at følge med de lette asparges.

Tyske vine og ikke mindst Frankenvine (dem i de små buttede flasker) går særligt godt til asparges. Men opgså forskellige Riesling eller Chardonnay fra Tyskland eller det nordlige Frankrig går pænt til.

(En TØ-tilføjelse: En spændende sag er også den østrigske "Grüner Veltliner" Meget let og frisk)

Og så lige en opskrift - -

For selvfølgelig har Per Stryger også SIN aspargesopskrift. Den er nem. Og du har den her: 

Knæk og skræl de hvide asparges (skræl ikke de grønne)
Læg dem i olie med en anelse salt
Put dem på grillen i cirka 3 til 4 minutter. De grønne skal have mindre tid end de hvide.

Rør en balsamico/olivenolie dressing sammen. 1/3 balsamico og 2/3 olivenolie. Heri putter du enten friske krydderurter eller bedst Knorrs Kräuterlinge (eller tilsvarende produkt).

Når aspargsene er færdige skal de skæres i 3 til 4 cm stykker og puttes varme ned i dressingen. Så skal den i køleskabet for det skal jo være en kold salat, selvom den også smager godt lun.

Per Stryger har iøvrigt en hjemmeside. Den har du et link til her.

www.vinum-bonum.dk


 

Send eller anbefal link

 
Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

MINDRETAL - MINDERHEIT

Her kan du finde nyheder og oplysninger om det danske mindretal syd for grænsen og det tyske nord for.

 

Nyt fra P4 Hjemad

Gode råd hvis du vil undgå indbrud i villa eller sommerhus

Der fandt desværre mange indbrud sted i det sydlige Jylland i vinterferien. Og ikke kun i villaer - det er også højsæson for indbrud i sommerhuse her om vinteren. Et indbrud er en yderst ubehagelig oplevelse - men forhåbentlig kan du i denne artikel finde råd for at undgå det!

 
 

Nyt fra Morgen på P4

Energistrategi med olieaftryk

Energistrategi, Grøn Vækst og fossil-frit samfund. Puha, ja det er med at holde tungen lige i munden. Men bliv klogere her.

 
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste her. Så sender vi dig en mail, når der sker større ting i dit lokalområde.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Syd > Weekend

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.