preload loader
topTrekanten

Succes med kønsopdelt undervisning

22. mar. 2007 07.52 Fredericia

Stille piger får fred for larmende drenge, og drengene slipper for at sidde stille en hel skoledag. Det er konsekvensen af, at flere skolelærere er begyndt at sende piger og drenge ind i hvert sit klasselokale.

En pædagogisk tankegang, som for 10 år siden ifølge to forskere var utænkelig, er på vej ind i folkeskolen. Skærbæk Skole ved Fredericia er blandt de skoler, der deler drenge og piger.

Og Skærbæk Skole er bestemt ikke alene. Godt nok findes der  ikke tal på, hvor mange skoler der eksperimenterer med kønsopdelt undervisning, men de seneste par år er skoler fra bl.a. Frederiksberg, Nordfyn og  Aalborg kommuner begyndt at adskille piger og drenge.

- Vi ser flere og flere skoler arbejde med kønsopdelt undervisning i det små. Erfaringerne får ofte lærerne til at fortsætte med kønsopdelt undervisning i større eller mindre omfang, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen til Jyllands-Posten.

På Skærbæk Skole går drenge og piger i børnehaveklassen fra tid til anden i hvert sit lokale.

-  Vi forsøger at være rummelige over for både piger og drenge. Det er vi ved at give pigerne ro, og drengene mulighed for udfoldelse,  siger børnehaveklasseleder Gitte Stellfeld fra Skærbæk Skole.

Rummeligheden betyder bl.a. at drengene tumler rundt på gulvet, mens de leger supermænd og søløver for at lære bogstavet S at kende. I et andet lokale sidder pigerne roligt en halvcirkel, mens de også finder ord med S.

Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen har fulgt undervisningen på 150 folkeskoler og forsket i hjerner i godt 10 år. Hun anbefaler, at alle landets folkeskoler overvejer at køns-differentiere dele af undervisningen både i børnehaveklassen og 7.-8. klasse, hvor forskellene på piger og drenge er størst

 

Send eller anbefal link

 


dr.dk/Trekanten forsiden

Sparer millioner på ny medicin

28. feb. 2011 09:58Hedensted

Både patienterne og Region Midtjylland har sparet millioner af kroner på at skifte til ny smertestillende medicin.

 

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:57Region Sjælland

 

Musiktalenter skal plejes

28. feb. 2011 08:32Trekanten

Tre af Trekantområdets spillesteder går sammen om et nyt projekt, der skal pleje unge håbefulde talenter.

 

Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland

Til- eller framelding

Tilmeld dig vores nyhedstjeneste her. Så sender vi dig en mail, når der sker større ting i dit lokalområde.

Nyhedsbrev

 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Trekanten > Nyheder > Fredericia

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.