Mand i båd gjorde folk bekymrede
27. jan. 2010 16.57 FredericiaEn person i en båd ved Østerstrand i Fredericia gjorde her til eftermiddag folk i området bekymrede.
Ved 15-tiden fik politiet et opkald fra en kvinde, der stod ved Østerstrand og kunne se en person i en båd, der drev længere og længere ud...
Anmelderen kunne ikke personen i båden.
Hun kunne blot se, at personen havde en orange overdel på.
En ambulance blev sendt til stedet, Fredericia Brandvæsen satte en redningsbåd i vandet og politiet sendte en patrulje af sted.
Da politiet nåede frem mødte de en mand i en orange jakke.
Han kunne fortælle, at han lige havde været ude i sin robåd og røgte garn.
Derfor blev redningsaktionen afblæst - inden den var kommet rigtig i gang.
Den ansvarlige for operationen ved Sydøstjyllands Politi glæder sig over, at der ikke var nogen personer, der kom til skade og at vi er opmærksomme på hinanden.