Knivstikkere stadig på fri fod
09. feb. 2010 07.24 FredericiaDe tre knivstikkende mænd, der i går - midt på eftermiddagen - gik løs på et kærestepar på banegården i Fre-dericia, er stadig på fri fod.
Den ene - en 31-årig mand fra Fredericia - blev både stukket bag øret, i armen og i låret. Kvinden på 24 år fik to knivstik i lysken.
Ifølge politiet kender gerningsmænd og ofre hinanden. Motivet er angiveligt hævn.
Og de tre gerningsmænd havde åbenbart en del at hævne for efter knivstikkeriet forfulgte de kæresteparret ind i banegårdens kiosk. Videre ind i et baglokale, hvor der igen blev uddelt tæsk.
Flere slag delt ud i kiosk
Derefter stak mændene af - kæresteparret flygtede ind i kiosken og videre ud i et baglokale, hvor de tre gerningsmænd fulgte efter og gav manden flere slag.
Derefter stak de af - kort efter ankom politi og ambulance - og kæresteparret blev kørt til Kolding Sygehus.
Her til morgen kan vagthavende hos Sydøstjyllands Politi fortælle, at de tre endnu ikke er pågrebet, men at man regner med at få fat i dem snart.
- Vi ved hvilke personkredse vi skal lede i og kender fornavnene, som vagthavende udtrykker det.