Til kamp mod kæmpe-bjørnekloen
16. mar. 2010 13.14 FredericiaDer er fokus på den forhadte kæmpe-bjørneklo i Fredericia.
Kommunen har netop sendt en indsatsplan for bekæmpelse af planten i høring.
Ifølge den er både offentlige og private lodsejere forpligtet til at bekæmpe den giftige bjørneklo, som fortrænger andre planter, hvis den får lov til at sprede sig.
Indsatsplanen kan læses på Fredericia Kommunes hjemmeside, og man kan komme med indsigelserne til den indtil den 11. maj.