Efterlyser 80-årig mand
13. mar. 2010 07.06 HedenstedPolitiet efterlyser den 80-årige Niels Jessen fra Tørring. Niels Jessen forlod sit hjem på Sønderbrogade i går eftermiddag kl. 15.30 på en grøn SCO herrecykel.
I aftes blev der ledt efter ham med hunde, men sidst på aftenen blev eftersøgningen indstillet for natten.
Niels Jessen er 175 cm høj og almindelig af bygning. Han har gråt hår. Da han forsvandt var han iført blå jakke, blå kasket, grå bukser, grå handsker og sorte træsko.
Politiet vil gerne høre fra folk, der mener at havde set Niels Jessen, eller måske fundet den grønne SCO-cykel. Politiet kan kontaktes på telefon 114.