Røgeri tilbagekalder røgede ål
09. feb. 2010 09.42 KoldingKolding Røgeri og Fødevarestyrelsen tilbagekalder ål fra røgeriet.
Det har nemlig vist sig, at ålene var tilsat nitritsalt under produktionen. Det må man ikke.
Ålene er solgt fra røgeriets egen butik på Værkstedsvej i Kolding.
Der er ingen akut risiko ved at spise fisken, men nitrit kan være kræftfremkaldende.
Derfor rådes forbrugerne til at kassere fisken eller levere den tilbage til butikken.