Ung kvinde frarøvet dankort og pinkode
19. sep. 2007 13.43 KrimiEn 24-årig kvinde blev tirsdag aften frarøvet sit dankort og pinkode på Chr. Winters Vej i Fredericia.
Kl. 21.10 blev kvinden passet op af en mand, der med en foldekniv truede kvinden. I første omgang forlangte han penge, men da kvinden ingen havde, forlangte han dankort og pinkode, hvilket han fik.
Kvinden kunne efterfølgende give politiet et præcist signalement og bare en halv time senere var gerningsmanden anholdt.
Gerningsmanden, en 18-årig ung mand fra Kolding, blev ved et grundlovsforhør onsdag varetægtsfængslet i 13 dage.
Skrevet af:
Poul Sørensen