Boesen vil slutte karrieren i KIF
27. jan. 2010 13.01 SportDen tidligere Kolding-spiller Lasse Boesen, der ernærer sig som håndboldspiller i Flensborg er fra på mandag igen klar til at spille på det danske håndboldlandshold.
Bagspilleren med det hårde skud valgte landsholdet fra efter VM i Kroatien for et år siden, fordi han hverken fysisk eller psykisk følte sig i stand til at spille. Men et års sabbat fra landsholdet har haft den ønskede effekt.
- Hvis Ulrik Wilbek vil have mig med efter EM, så melder jeg mig hermed parat, siger Lasse Boesen til Jyllands-Posten. I samme artikel erklærer Lasse Boesen, at han ikke kan forestille sig andet end, at karrieren skal afsluttes på hjemmebanen i Kolding.