Kneben sejr til FC Fredericia
04. sep. 2010 06.52 SportMed hiv og håndsving fik FC Fredericia hevet en sejr i land, da holdet i går mødte Viborg på udebane.
Fredericianerne vandt med 1-0, men målet blev sat ind af viborgensernes målmand efter kludespil tæt under mål.
Alligevel mener FC Fredericias cheftræner, Thomas Thomasberg, at resultatet var fortjent:
- Jeg er lidt ærgerlig over, at vi ikke producerer flere chancer selv, for vi holder dem stort set fra chancer i de første 70 minutter, men de sidste 20 er der virkelig tryk på, siger han.
Resultatet betyder at Fredericia er på andenpladsen i første division, men kan blive overhalet af både AB, Vejle og Skive i løbet af weekenden.
Storsejr til KIF
Helt som ventet vandt KIF-Kolding en storsejr over Tommerup HK i landspokalen i håndbold i går. Koldingenserne vandt så sikkert som 35-15.