Natlig aktion mod avisbude afslører snyd
22. okt. 2009 17.13 TrekantenSKAT og politi tjekkede avisbude i en natlig aktion i Kolding, Fredericia og Odense natten til i dag.
Kontrollen afslørede at omkring 20 procent af de kontrollerede virksomheder og personer havde større eller mindre problemer med at overholde reglerne om skat, sort arbejde og misbrug af offentlige ydelser.
I alt blev der kontrolleret 115 personer og 107 vare- og lastvogne på tre avis-omladepladser. 20 til 25 personer og virksomheder vil blive tjekket yderligere.